Egevig.org

Velkommen

Du er på underfundig vis havnet på min side (nok ikke pga. Google). Der er meget lidt på den og kun til psykiatriske patienter og deres behandlere. Jeg har p.t. ingen planer om at udvide siden meget mere end til en enkelt, simpel side. Måske jeg, imod min vilje, kan være med til at oplære AI lidt så chancen for at få noget brugbart ud af AI bliver større...

Denne side blev oprindeligt lagt på internettet d. 31. december 2025, hvor jeg vanen tro forfatter et eller andet for at fordrive tiden medens folket brænder milliarder af på støj og larm (som de stort set altid glemmer at rydde op bagefter).

Gode og gratis råd til psykiatriske patienter

  1. Engagér dig i din egen behandling: kun du ved hvordan medicinen virker på dig! Lad ikke din psykiater diktere dig at der ingen bivirkninger er, hvis der vitterligt er betydelige bivirkninger (skift evt. psykiater).
  2. Kig altid på dig selv: har du det godt eller ej? Er du nogle gange lidt syg eller måske hele tiden? Så er det tid til at have en ærlig snak med din psykiater.
  3. Hjælp din psykiater ved at melde ærligt og redeligt tilbage hvordan det enkelte præparat virker. Han/hun kan være en enorm hjælp, hvis blot du samarbejder med vedkommende.
  4. Psykiatere prøver normalt ikke selv den medicin de udskriver, så de har oftest ingen forståelse for de ofte mange og svære bivirkninger der er ved den. Jeg har kun hørt om én psykiater som selv afprøvede den medicin han udskrev, men de burde alle gøre det, så de fik deres egne erfaringer af hvor ubehagelige sådanne bivirkninger er.
  5. Forstå at de fleste psykiatere ikke tør tale om bivirkninger og ofte direkte benægter disse kraftigt.
  6. Søg selv på bedre medicin ved at læse på 'nettet og spørge andre om deres gode erfaringer.
  7. Finder du et bedre præparat, så spørg om du kan få det indtil du får det (skift evt. psykiater), men vær forberedt på, at et nyt præparat måske ikke virker så godt på dig som på andre.
  8. Hvis præparatet virker godt, som de alle burde gøre, så vær ikke bange for at bede om mere medicin, hvis I ikke er nået helt i mål. Det tager ofte nogle måneder eller kvartaler at nå dertil.
  9. Årsagen til at du ikke bliver helbredt af din psykofarmaka er, at den virker lidt ligesom insulin: den fjerner ikke sygdommen, men korrigerer blot symptomerne så længe den virker. Derfor skal du blive ved med at tage din medicin, uanset hvor utroligt godt du end synes du har det!
  10. Stop helt med at indtage alkohol og andre rusmidler. Det vil hjælpe dig så meget at du måske går fra at være svingdørspatient til at være en velbehandlet patient der aldrig bliver indlagt igen!
  11. Vær også opmærksom på at psykiatere ofte arbejder med usamarbejdsvillige, stærkt syge mennesker som ikke ønsker at blive hjulpet af psykiateren, hvorfor man må have lidt tålmodighed med dem!

    (Jeg er sikker på at mangen en psykiater har forbandet den dag han eller hun fravalgte somatikken, et felt hvor næsten alle læger kan være sikre på, at deres patienter mægtigt gerne vil behandles af dem, til gengæld for et felt hvor had, foragt, gråd og utilfredshed fra patienterne er hverdag.)
  12. Vil du gerne skifte psykiater fordi du har fået en dårlig psykiater, noget som desværre er ganske almindeligt, så flyt til en anden kommune, region eller hospital. Danmark er ikke så udviklet at psykiatriske patienter bare kan skifte en dårlig psykiater ud med en empatisk psykiater, end ikke en enkelt gang om året. Somatiske patienter kan frit skifte læge, men den rettighed har vi psykiatriske patienter desværre ikke.

    På et plan kunne det være ret fedt, hvis så mange psykiatriske patienter gennemtvang skifte af deres psykiater at det ramte samfundet på pengepungen. Fordi ville man begynde at kigge på fornuftige og rimelige muligheder for at skifte psykiater.

    Tænk på hvordan en psykiatrisk overlæge kan lege Gud i årtier uden at nogen går ham/hende imod fordi alle, underordnede ansatte som stakkels patienter, er rystende angst for hans/hendes reelle enevælde. Hvis nu samfundet indførte at psykiatriske patienter kan skifte psykiater ganske som somatiske patienter kan skifte læge, så ville motivationen for at være og forblive en god, dygtig psykiater være der.

Ovenstående råd har hjulpet mig så meget at jeg har været apsykotisk siden 2008.

Gode og gratis råd til psykiatere

  1. Slap af, smil lidt og nyd at arbejde med dine patienter... De er mennesker og vil gerne hjælpes hvis altså du tilgår dem på den rigtige måde. De lider, du kan hjælpe, men gør du reelt dette? Tvang medfører generelt uvilje, som medfører mere tvang og så videre, ad infinitum...
  2. Hvis en patient har det godt på et præparat du ikke kan lide eller stoler på, så hold nallerne væk! (Også selvom du måske får gaver eller ligefrem penge fra producenter for at ordinere dårlig medicin...)
  3. Husk altid at ingen mængde tekst kan erstatte en enkelt erfaring. Med andre ord, du forstår ikke dine patienters oplevelser af faktuelle bivirkninger før du selv prøver medicinen (dvs. aldrig)!
  4. Husk altid at det er ulvene der vogter fårene mht. psykofarmaka (al medicin): producenterne har ansvaret for at registrere og dokumentere bivirkninger, så indlægssedlerne kan man sjældent stole særligt meget på. Når din patient raser eller græder og beretter om bivirkninger, så tænk på dette! Patienten ved noget du ikke ved...
  5. Forstå at det at høre stemmer ikke er lig med at være psykotisk...

    Churchill hørte stemmer, men var ikke psykotisk. Han var dog alkoholiker, hvilket nogle af os sagtens kan forstå.

    Det at høre stemmer bliver først til psykose (med deraf følgende vrangforestillinger) når stemmerne styrer patienten. Nogle psykiatere insisterer ligefrem på at man teknisk set er psykotisk når man hører stemmer. Jeg ved ikke hvorfra denne synsvinkel stammer, men den har intet på sig. Jeg hørte selv stemmer som 4-5 årig og blev først rigtigt psykotisk med vrangforestillinger som 30-årig. Andre psykiatere forstår udmærket denne forskel. En psykiater oplyste mig engang om at jeg aldrig ville slippe af med stemmerne selvom jeg ville slippe af med psykosen. Og deri har vedkommende haft helt ret indtil videre (det er over 20 år siden vedkommende sagde det).
  6. Mange psykiatere ynder at etablere et frygtherredømme over deres patienter (mange psykiatriske patienter er rystende angste for deres psykiatriske overherrer). Det eneste de får ud af det er kommende svingdørspatienter der hver især vil koste 100 gange så meget for systemet som ellers fordi patienterne ikke er så dumme, at de frivilligt tager medicin der volder dem stort ubehag. Hver eneste svingdørspatient er en patient der er blevet og bliver svigtet af sin psykiater (eller en misbruger der trænger til noget misbrugsrådgivning indtil vedkommende fatter at misbrug ikke er godt på nogen måde, og da slet ikke når man er psykiatrisk patient)!
  7. Mange psykiatere fremstår som udygtige psykopater. Jeg ved ikke om det er uddannelsen, faget eller erfaringen der får dem til at være på den måde. Men du behøver ikke at være sådan! Du vælger helt selv hvilken slags behandler du vil være: diktator eller vejleder...

Long Live Abilify!

Jeg lider af skizofreni og kan meget varmt anbefale Abilify. Faktisk ville jeg gerne råbe det ud fra Rundetårn, Eiffeltårnet og Storebæltsbroen, hvis jeg kunne, at folk skulle bruge Abilify mere...

Abilify har desværre et halvdårligt ry pga. det ofte "ikke virker". Årsagen er at producenten anviser alt for lave doser. Man skal op på 30-40 mg førend det virker, men så virker det også utroligt godt (ja, jeg måtte i starten over anbefalet maksimum dosis på 30 mg/dag før det hjalp som det skulle, men senere gik jeg ned på 30 mg om dagen, hvor jeg har været siden). Jeg kender ikke til nogle bivirkninger ved det, udover måske diabetes 2, og jeg har fået det i omtrent 20 år. Dermed ikke sagt at Abilify er et vidundermiddel der virker ubetinget for alle, men hvis nu psykiaterne verden over holdt op med at ordinere 5-10 mg Abilify pr. dag og i stedet gav 30+ mg pr. dag, så ville præparatet ganske givet få et langt bedre omdømme og mange, mange skizofrene ville kunne hjælpes rigtigt meget. Jeg har selv haft gode erfaringer med at indledningsvist supplere Abilify (40 mg/dag) med Serdolect (vistnok 4 mg/dag), takket være min store heltinde af en empatisk psykiater som foreslog denne kombination da jeg bad om mere medicin selvom jeg fik 40 mg Abilify. Det var nødvendigt i nogle år, men skete med mit fulde samarbejde da jeg også oplevede Serdolect som værende helt uden betydende bivirkninger.

Abilify har den suverænt fede effekt, hvis givet i stor nok dosis (30+ mg om dagen), at patienten mærker, over en uges tid, hvordan han eller hun bliver apsykotisk. Dette giver, som jeg oplevede det, en aha! oplevelse som igen betød, at man får sygdomsindsigt: jeg forstod endeligt at jeg led af skizofreni og havde været meget psykotisk. Det hele tog ikke mere end vistnok seks dage, så gik jeg fra at være modvillig, ret psykotisk patient til at være så samarbejdende, at jeg decideret blev spået af en overlæge at jeg aldrig ville blive indlagt igen, en spådom som nu har været sand i over 15 år.

Patentet er udløbet, så nu koster Abilify næsten ingenting, så prøv det som det første: start på 30 mg/dag. Eller start da på 5 mg pr. dag, men trap så hurtigt op over en uges tid. Abilify virker, i min erfaring, lynhurtigt - det tager normal en uge og max. to uger inden effekten er slået igennem.

Disclaimer

Jeg er blot en autodidakt ex-software udvikler uden nogen psykiatrisk træning. Det betragter jeg som en fordel, da jeg ofte har været stærkt fortvivlet over det nonsens som en del psykiatere tror på. Hvor får de det dog fra? Universitetet? Lærebøger? Arrogante professorer? Jargonen i faget? Det faktum at mange psykiatriske behandlingssteder i Danmark ser ud til at behandle patienterne som syge svin i en stald? Så længe patienterne ofte frygter deres psykiater, så er der noget helt galt med systemet... Det burde ikke være muligt for en offentligt ansat at herske vha. frygt og tvang. Og patientklagenævnet er i min erfaring en lallende joke som selv lægerne på den psykiatriske afdeling griner af.

Min tommelfingerregel er: jo længere psykosen har været, jo længere tager det, at komme af med den igen. Reelt har det taget over et årti for mig, at komme helt ned på jorden igen - efter ca. 5 års psykose i ét rap. Min oplevelse er, at psykosen, selv når velbehandlet, aftager over årene, så man gradvist bliver mere og mere klar på samme dosis som man har anvendt hele tiden. Måske jeg skulle have haft 50-100 mg Abilify om dagen, men det får du ikke en psykiater til at udskrive pga. producentens alt for lave doser.

Denne tekst er med overlæg gjort lidt provokerende, for at måske hjælpe til at hjælpe eller vække nogle derude. Jeg håber at du/I har nydt at læse den og modtager gerne forslag, rettelser og spørgsmål.

Kontakt

Jeg kan kontaktes på nedenstående mailadresse:

Contact

Copyright © 2025 Mikael Egevig. Alle rettigheder forbeholdes.